Heltidsstilling i Svanholms Administration.
Vi søger en person med flair for tal, som har lyst til at dele vores spændende og udfordrende arbejdsliv med os.
Vi leder efter en person der allerede er, eller har lyst til at blive medlem af kollektivet
Vi er pt. 2 eksterne og 5 kollektivister i administrationen. Vi administrerer en mellemstor økologisk virksomhed med alt hvad dette indebærer; men derudover har vi den helt enestående opgave at administrere Danmarks eneste kollektiv med fællesøkonomi.
Vi fordeler arbejdsopgaverne imellem os efter lyst, interesser og evner og reviderer fordelingen på vores årlige statusmøde.
Lige nu har vi ledige opgaver omkring forberedelse, opfølgning, tjek og præsentation af budget og regnskaber, herunder overblik og koordinering af arbejdet. Desuden mangler vi folk til bogføring og selvangivelser for vores selvstændige virksomheder, samt til rentabilitetsanalyserne. Vi mangler også en sekretær for nogen af vores tværgående grupper.
Derudover har vi en række små forefaldende opgaver som vi alle deltager i.
De eksterne regnskaber laves i samarbejde med ekstern revisor.
Vi har en plan om at rationalisere og effektivisere vores arbejde evt. i samarbejde med eksterne konsulenter. Vi kunne godt tænke os at du kunne bibringe og inspirere med nye indspark i dette arbejde.
Du skal være fortrolig med edb og regne¬ark. Erfaringer med bogføring er et plus.
Vi har et travlt og til tider stresset arbejdsmiljø. Men vi prioriterer fællesskab og gensidig opbakning internt i gruppen meget højt. Vi er opsat på at efteruddanne og opkvalificere os selv og afsæt¬ter ressourcer i budgettet til kurser m.m.
Det er vigtigt for os at du kan arbejde selvstændigt og kan tage initiativer. Vi forventer at du kan stå for en del ”kundekontakt” og vi forventer at du har lyst og evne til at præsentere vores arbejde for større forsamlinger / fællesmøder og at du har mod på at repræsentere administrationen i forskellige sammenhænge - efter passende oplæring.
Vi satser på at være kolleger i lang tid. Det håber vi også at du gør.
Vi vil gerne have stillingen besat så hurtigt som muligt; men vi har også tid til at vente på den rigtige.
Med venlig hilsen
Administrationen på Svanholm
v/ Kirsten Høngsmark
Tlf. 4756 66 06 og mail: kirstenh@svanholm.dk
Ledige Jobs
På dette sted beskriver vi ledige jobs på Svanholm. Hvis jobbet udelukkende er for folk, som har lyst til at prøve kræfter med kollektivets sorger og glæder er det anført i den enkelte annonce. Dvs. at du for at søge et sådant kollektiv-job, samtidig skal flytte ind på Svanholm, og deltage i det kollektive liv med delvis fællesøkonomi og det hele.


Ledige Jobs